
Efter at have været i Arizona i 4-5 uger hvert år siden 2007, har vi stor lyst til at dele den vidunderlige natur og den indre ro, vi finder her.
Vi har fået stor erfaring i at klare os i naturen, og har gennem årene fundet rigtig mange skønne steder, som vi har lyst til at vise dig.
Vi er klar til at give dig en fantastisk oplevelse i naturen, med ro, meditation, egenomsorg og kærlighed sammen med skønne mennesker i de smukkeste omgivelser.
At du gennem naturoplevelser, meditation og selvindsigt finder indre ro, styrke og gode værktøjer, som du kan tage med hjem og integrere i din hverdag.
At give dig mulighed for at være i naturen, finde ind til kernen i dig selv, mærke kærligheden til dig selv og mærke din indre urkraft.
At hjælpe dig med at give slip på stress og uhensigtsmæssige mønstre i dit liv, så du kan være fri og glad.
Udover os selv, har vi de bedste lokale instruktører og guides med stor livs- og naturerfaring samt indsigt i områderne vi opholder os i.
De har alle et stort hjerte, brænder for den nordamerikanske natur og de muligheder, der ligger i den.
De har alle et ønske om at være med til at hjælpe dig med at bremse op, finde din indre ro, bruge naturen, og finde forståelse for dig selv og dine omgivelser.